Friday, January 16, 2015

Erkendelse: red love

Når man de sidste års tid har løjet for sig selv. Man har gået og håbet på, at man kunne finde ud af det igen. At kunne finde sammen igen, og det hele bare var misforståelser af ufortalte følelser. Du har aldrig vist mig dine følelser, og du lukkede mig aldrig rigtigt ind. Jeg ønskede kun, at du var glad. Jeg har gået og sagt til mig selv, at jeg kan græde nok så meget over, at du ikke kommer til at være glad med mig, så længe du bare bliver det med en anden. Jeg ønskede kun det bedste for dig, for det fortjener du. Jeg prøvede at spørge ind til dig og kontakte dig, men tror vi begge to havde for meget stolthed til at indrømme over for hinanden og os selv, når vi manglede hinanden. For mig var du den, jeg skulle være sammen med. Dig der skulle vises til min familie. Du har været den person, jeg har tænkt på hverdag siden, jeg mødte dig for snart tre somre siden. Du gav mig håb flere gange, om at du følte det samme som jeg. Du viste mig stolt for dine venner, og fortalte dem hvor facinerende jeg var. Du tog min hånd. Jeg mødte aldrig dine venner igen efter det. Jeg har med tårer i øjnene læst dine dine beskeder igennem hundred gange, for at finde ud af hvornår og hvorfor det gik galt. Vores historie kan tolkes på mange måder. Det værste er bare, at vi aldrig fik en afslutning. Og det har jeg brug for. Jeg sidder tilbage med et blødende hjerte, der ikke ved, hvad vi var, eller hvad vi nogensinde skulle have ud af at have indledt noget med hinanden. Selvom det har været slut i lang tid efterhånden, så var det aldrig slut oppe i mit hoved. Der skulle vi stadig finde sammen, og have en lykkelig slutning. Men det får vi ikke. Det får vi aldrig. Det kan jeg godt se nu. Du er kommet videre og har mødt en anden. Men jeg sidder stadig her, med tårerne trillende ned af mine kinder og et knust hjerte, og føler mig dum over mine forestillinger om dig og mig. Jeg har siddet fast i denne ulykkelige forelskelse i alt for lang tid nu, og sagt nej til søde fyrer, der har tilbudt mig at hjælpe mig igennem. Men jeg så jo kun dig! For mig var der kun dig! Og derfor gav jeg ingen lov til at måle sig med dig. Men det er slut nu. Jeg vil ikke være ulykkelig længere. Jeg kan ikke hænge mig i flere gamle minder. Derfor skal tårerne, der skulle være stoppet for længe side, trille for sidste gang. Jeg havde gået og tænkt, at fordi vi aldrig havde en titel. En definition. Så var vi to ikke ægte. Men det er en stor løgn, jeg bildte mig ind. Jeg har været bange for at glemme dig. Det bedste og værste der nogensinde er sket for mig. Mine tanker og følelser er derfor her, sort på hvidt, så jeg kan huske præcis, hvad jeg følte for dig. Det er hårdt, og jeg tror aldrig, jeg har grædt så mange tårer over en person. Min første forelskelse. Forfanden det er hårdt. Især at give slip. Jeg kommer mig nok aldrig hundred procent over dig. Du vil altid betyde noget specielt for mig, det fortalte jeg dig. Min første alting.